Arduino setup med 24 lamper som tænder efter forud-programmeret skema

Hej alle sammen
Jeg er lidt ny til Arduino, så jeg beklager hvis jeg er lidt langsom... :slight_smile:

Jeg kunne godt tænke mig at lave en trækasse med 24 lamper i (tænker LED dioder i forskellige farver), som starter et tænde-skema så snart jeg tænder for en kontakt på kassen.

Det skal ikke lyse tilfældigt eller til musik. Det skal bare lyse starte skemaet vha kontakten på kassen og så lyser pærerne i en rækkefølge jeg har programmeret dem til.

Mit spørgsmål lyder, er der én af jer der ved hvad jeg skal benytte af moduler for at få sådan noget til at virke (har læst mig frem til at det er en Arduino Mega og så 3 x 8-relæ-moduler og så nogle LED pærere. Men er det korrekt?

Der er vel ikke én som har den kode der skal til for at det virker?

Du skal ikke bruge relæer, med mindre der er tale om højeffekt-LED'er.

Normalt kan en Arduino uden problemer drive almindelige LED'er (med en passende seriemodstand), men hvis det er 24 samtidige LED'er, så er det måske at presse selv en Mega's spændingsregulator lidt for meget. Der er dog mange måder at komme ud over dét problem, f.eks. at bruge transistordrivere, buffere, invertere, shift-registre, I/O expandere, PWM-drivere eller andet. Jeg ville nok vælge en simpel løsning med 3 stk. ULN2803A, som hver indeholder 8 darlington-drivere. Jeg kan godt hjælpe med en diagramskitse, hvis du ønsker det. Men hvis der kun skal være nogle få (f.eks. færre end 10) LED'er tændt ad gangen, så skal du ikke bekymre dig om den slags.

Med hensyn til kode, så må du nok være lidt mere præcis med at forklare, hvad du vil have, der skal ske. Du trykker på en knap, og hvad så? Skal lamperne lyse på skift, eller i mønstre?